Deltagere 2018

Christoffer Møbjerg Kristensen, Badehotel Strandgaarden, Læsø
Nicky Arentsen, Henne Kirkeby Kro, Henne
Jamie Lee, Restaurant Fiskebaren, København
Kamilla H. Kristensen, Restaurant VesterØl, Læsø
Daniel Kruse, Restaurant Molen, Gudhjem

Deltagere 2018

  • Christoffer Mølbjerg Kristensen
  • Nicky Arentsen
  • Kamilla H. Kristensen
  • Jamie Lee
  • Daniel Kruse

Christoffer Mølbjerg Kristensen, Køkkenchef på Strandgården BadehotelChristoffer Mølbjerg Kristensen

Da jeg ringede til Christopher var jeg ikke i tvivl om at det var en nordjyde, der var i den anden ende af røret. Christopher er opvokset i Frederikshavn, og kunne, som han udtrykte det, se over til Læsø i klart vejr.
Efter sin læretid har Christopher arbejdet på Rold StorKro. Har været forbi KADEAU Bornholm (én, Michelin-stjerne), Søllerød Kro (ligeledes én Michelin-stjerne). Senere Restaurant FF i Aarhus og Villa Vest i Lønstrup Badehotel-Restaurant-Strandvilla. I 2017 kom Christopher til Strandgaarden Badehotel på Læsø, hvor han også at finde bag komfuret i sæsonen 2018. Her har han i videst muligt omfang anvendt lokale råvarer fra Læsø. Et eneste han savner er ramsløgene; men anvender i høj grad alt det han kan få fat i: Kantareller (plukkede nok 100 kg i 2017), rosenblade mv.
"Jomfruhummerfestivallen er et flot og festligt initiativ, hvor man møder tidligere kolleger. Flot at man kan tiltrække så mange kokkenavne. Og konkurrencen er i den grad med til at skabe grundlag for turismen på Øen" udtaler Christopher.
Christopher har stillet op til kokkekonkurrencen "Årets Kok" og er blandt de 10 finalister der kæmper om den ærefulde titel den 18. marts 2018.
Hans bedste måltid blev nydt på KADEAU på Bornholm - en enkelt frokost ret: Svine nakke kartoffel med ramsløgs kapers fond på gris/æble med brunet smør.
På sigt er Christophers drøm (alder 23 år) at åbne egen restaurant i én af de jyske metropoler som fx Aarhus eller Aalborg.

Nicky Arentsen. Henne Kirkeby Kro
Nicky bærer både et kokke DNA og et konkurrence DNA.

Kokke DNA’et og kærligheden til fisk har Nicky fået med ”hjemmefra”. Han er ud af en fiskefamilie fra Hasselø (vis a vis Nykøbing) på Falster. Morfaderen var fiskerkongen og fangede fjordrejser og har altid røget aborre, ål og rejer. Som den generation af fiskere, syede han selv sine garn. Med i bagagen har han også sin mormors klassiske opskrifter som mange bl.a. nød godt af, når mormoren gik ud som kogekoge på Falster.

Konkurrence DNA’et har han fra sin læretid under Vivi Schou på Restaurant Babette” i Vordingborg, Denmark, hvor man som Nicky udtrykker det, bliver flasket op med konkurrencer; men nok så vigtigt havde en chef, der satte tid af til, at kokkene kunne træne op til en konkurrence. Nicky er da også den 3. ”Babette” der stiller op til kampen om ”Den Gyldne Jomfruhummerklo” på Læsø

Nicky står i dag bag komfuret på den 2. stjernede restaurant ”Henne Kirkeby Kro” under Paul Cunningham, der tidligere har vundet ”Den Gyldne Jomfruhummerklo”. Nicky har desuden arbejdet på Restaurant AOC - aarø & co. i København (ligeledes 2 Michelin-stjerner).

Det var en meget glad og stolt Nicky, der kommer til Læsø den 4. august.

”Jeg har aldrig været på Læsø, men glæder mig utrolig meget. Mange kokke taler konkurrencen, der er Danmarks ældste, som MEGA fantastisk. Jeg glæder mig til at udfordre mig selv og ikke mindst at komme til at arbejde med de fantastiske råvarer som Læsø besidder. Jeg kender Læsø jomfruhummerne, fra mit arbejde på Henne Kirkeby Kr. Og ikke mindst glæder jeg mig til at bruge alt det som Vivi Schou har lært mig om fisk”

Kamilla Hovesen Kristensen, VesterØL, Læsø - den 4. ud af i alt fem præsentationer.

”Jeg glæder mig allermest til at folde mine minder om Læsø ud på tallerkenen, og fortælle historier om alle de Læsø råvarer, som jeg holder så meget af. Da jeg var barn på Læsø, var jomfruhummerne nærmest ligegyldige, i dag føler jeg mig utroligt privilegeret – og som man siger på Læsø – Den smager god” fortæller den 4. af de fem kokke, der stiller op til kampen om ”Den gyldne jomfruhummerklo” 2018. ”Om jeg som barn skulle vælge mellem en jomfruhummer eller en pølse, blev det pølsen, det var mere eksotisk”

Kamilla er 24 år. Barnefødt i Vesterø på Læsø (datter af Bus Leif). Hun pointerer, at det er Vesterø, hvor hun i dag driver VesterØl som kok, tjener, ejer og altmuligmand.

Som 5-årig arbejdede hun for sin fars moster Grethe Christensen, som var en værdsat kogekone på Læsø. Kamilla pillede jomfruhummere og tjente 5 kr. pr. kilo.

Efter endt skolegang kom Kamilla i lære som kok i Hellerup KDY, som var bestyret af Thomas Rasmussen (søn af Anne Julie på Læsø). I 2012 kom Kamilla til Nimb Louise, hvor Allan Poulsen vinder af den gyldne jomfruhummerklo i 2008) var køkkenchef. Herefter tog Allan Kamilla med til Restaurant Bagatelle i Oslo (2 Michelin-stjerner).

Efter end kokkeuddannelse tog Kamille uddannelsen som sommelier med arbejde på en række københavnske restauranter.

I dag har Kamilla slået sig ned på Læsø sammen med sin kæreste Thomas Wetle Andersen (tidligere deltagere i Den Gyldne Jomfruhummerklo i 2014).

Kamilla mener at kende mange af de gode steder, hvor man finder Læsø-råvarerne og vil både plukke, sanke og fiske til sin komposition. Og slutter med at sige: ”og så glæder jeg mig da også til at besøge den anden ende af Øen (red. Østerby).

Vi glæder os til at byde en rigtig Læsø-bo velkommen den 4. august og håber at hun som Vesterøer vil befinde sig som en fisk i vandet i Østerby.

Jamie Lee, Kødbyens Fiskebar

Det Gastronomiske Danmark tiltrækker i stadig stigende grad en lang række top internationale køkkenchefer til landets restauranter. Det afspejler sig også konkurrencen om ”Den Gyldne Jomfruhummerklo 2018”. Jamie Lee er den 5. og sidste deltager. Jamie er i dag køkkenchef på Kødbyens Fiskebar i København, der i april blev kåret af GASTRO som månedens restaurant.

Jamie Lee har efter endt uddannelse bl.a. har arbejdet hos MAZE by Gordon Ramsay både i London og Melbourne. I Danmark har han bl.a. en fortid på ”The Paul” i Tivoli (Paul Cunningham – som har sladret godt og grundigt om Læsø Jomfruhummerfestival, som han selv vandt to år i træk og senere var dommer). Jamie har kun hørt om Læsø og konkurrencen; men har aldrig været på Læsø. Desværre. Så det var derfor et MUST at komme til Læsø og arbejde med de helt friske jomfruhummere, som blot er trukket op af vandet få timer inden konkurrencen finder sted. Jamie glæder sig også til at tage rundt på Læsø og se de mange spændende egnsprodukter han har hørt så mange fortællinger om. Og den helt unikke stemning, som præger Danmarks ældre kokkekonkurrence – Læsø Jomfruhummerfestival.

På Fiskebaren anvendes også tang. Så mon ikke den gode Rie Toftelund Ladefogedog Jamie kan få en spændende snak om Læsø tang.

På fiskebaren arbejdes der bl.a. med fisk fra Langø på Lolland, som er skånsomt fanget med garn. I det hele taget lægges der meget vægt på det bæredygtige og at få fisken så frisk som muligt. Og det er jo bestemt det, som Læsøs FOOD DNA er synonym med.

Har du løst til at se nogle af Jamie Lees opskrifter mv. kan du læse mere i GASTRO nr. 136, April 2018.

Daniel KruseDaniel Kruse, Restaurant Molen, Gudhjem

Daniel Kruses skudsmål er, at han er én af Danmarks allerbedste dessertkokke. Punktum.
Søndag den 18. marts vandt han Årets Chokoladekonkurrencen. Og dagen efter sad han som dommer i forbindelse med kåringen af Danmarks Kokkeelev 2018. I 2010 vandt Daniel i ”Sol Over Gudhjem”, som i øvrigt har hentet sin inspiration fra Læsø Jomfruhummerfestival.
Det skal blive spændende at se, hvordan Daniel fortolker det salte køkken, som jomfruhummeren, Læsø sydesalt mv. i allerhøjeste grad repræsenterer.
MEN Daniel er på ingen måde nybegynder i det salte køkken, da han har arbejdet med jomfruhummere, godt nok ikke fra Læsø, på Restaurant Molen og Stammershalle Badehotel begge på Bornholm, Restaurant formel B, Søllerød Kro (én Michelin-stjerne) og SAISON (Erwin Lauterbach). I 10 år har Daniel været at finde på det Danske Kokkelandshold. På Stammershalle Badehotel hev han fulde plader hjem, når Danske Madanmeldere, inkognito, lagde vejen forbi.
”På de restauranter jeg har arbejdet med jomfruhummere er de kommet som bestillingsvarer fra Hanstholm, og jeg glæder mig rigtigt meget, til at arbejde med de helt friske jomfruhummere fra Læsø” var Daniel Kruses første bemærkning, da han blev tildelt en plads ved Årets Jomfruhummerfestival 2018.
Daniel har, behagelig vis, aldrig været på Læsø, og glæder sig til at vise sin familie Læsø, og ikke mindst dykke ned i det spisekammer af gode råvarer som Øen repræsenterer.
”Jeg er pavestolt over at blive spurgt om at være deltager i denne konkurrence, som man ikke bare kan stille op til. Blandt kokke tales der om, hvor hyggeligt det er at være deltager, en masse dejlige timer på havnen i Østerby og friske hummere i overflod” udtaler Daniel Kruse, som også håber at finde kantareller, om nogen vil røbe, hvor disse findes.