Dommerne 2016

Per Mandrup – Overdommer, Argo Tech, Århus
Helle Brønnum Carlsen, Madskribent og Kogebogsforfatter
Jan Hurtigkarl, Restaurant Mielke & Hurtigkarl, København
Gæstedommer Rasmus Holmgård, redaktør på White Guide Danmark

Dommere 2018

  • Per Mandrup
  • Anders Halskov-Jensen
  • Helle Brønnum Carlsen
  • Jan Hurtigkarl

Per Mandrup

Per Mandrup, gammel i gårde på Læsø; ny leder af Vejle nye Madlaboratorium

Overdommer Per Mandruphar nydt, spist, smagt og vurderet de mange retter i samtlige 15 år Kokkekonkurrence om den Gyldne Jomfruhummerklo har været afholdt. CV’et er alenlangt: Tidligere Teammanager på Det Danske Kokkelandshold. Tildeling af en række flotte anerkendelser og ordner indenfor den gastronomiske verden, både i Danmark og Internationalt, hvor Per ofte er at finde som overdommer ved konkurrencer på højt niveau. Per Mandrups hjerte banker for de unge kommende kokkestjerner, der er på vej at sætte Danmark på det Gastronomiske Verdenskort. Frem til VM i Luxemburg i november i år er Per i gang med at coache Kokkelandsholdet på vej mod toppen af sejrsskamlerne.
Per Mandrup hviler ikke på laurbærerne, og skal fremover stå i spidsen for det ny-indviede madlaboratorium i Vejle, der en del af Food Innovation House. Madlaboratoriet skal bistå fødevarevirksomheder og gastronomer med at udvikle ny og spændende mad. Laboratoriet skal desuden være et gastronomisk netværk og en videnbank til gavn og glæde for gastronomien.
Per Mandrup har i en periode på 6 år stået bag komfuret og drevet Michelin restauranten Les Etoile - et un Rose i København.
Velkommen hjem igen til Læsø og til Jomfruhummerkonkurrencen.
Får du også lyst til at overvære Danmarks ældste kokke kokkekonkurrencen lørdag, den 4. august se så nærmere på laesoe-line.dk for at booke færgebilletter, her er også link til at finde og booke ophold.

Anders Halskov-Jensen.Den nye dreng i klassen og ny på Læsø - Anders Halskov-Jensen.

"...jeg elsker kokkekonkurrencer, jeg elsker skaldyr og jeg elsker jomfruhummere, men Læsø er den sorte plet på min gastronomiske samvittighed, som jeg glæder mig til at få fjernet når jeg skal være dommer til Årets Læsø Jomfruhummerfestival. Jeg glæder sig mest til at få en tallerken fuld af de bedste Læsø-råvarer og helt friske store jomfruhummere. Og ikke mindst det sociale i at være sammen med de andre dommere, kokke, læsøboerne”

Sådan indledtes samtalen med Anders Halskov, som bestemt ikke er et ubeskrevet blad i den danske gastronomi. Et langt CV med: Mad- og vin anmelder for Jyllands-Posten, Vinanmelder for Gastromand.dk
Tidligere opskriftudvikler for Skagenfood

Vinder af: Årets Skandinaviske hjemmekok 2012, Årets LURPAK amatørkok 2013, Masterchef - Danmarks største madtalenter 2015, DM i blindsmagning 2015

Indehaver af Madhjernen v. Anders Halskov-Jensen, der bl.a. udvikler grøntsags-tv og opskrifter til Samvirker, artikler, "private dining" etc.

Anders været vært og konferencier til bl.a."Sol over Gudhjem" (som jo lige fik ideen til konkurrencen fra Læsø Jomfruhummerfestival) og tidligere dommer til "Årets Økokok 2017", uddeling af mejeribrugets Gourmetpris, Kokkekamp Nordjylland-København og overdommer til uddelingen af produktprisen til Årets Vildtret.

Helle Brønnum Carlsen

Maden spiller en central rolle seminarielektor Helle Brønnum Carlsen, der har skrevet om mad i 27 år og har en kogebogsproduktion på mere end 13 bøger bag sig.
   
Hun har uddannelse som seminarielærer i faget hjemkundskab. Hun har, med en magisterkonferens i litteraturvidenskab med speciale i madens litterære udtryksformer og en nyligt afleveret PH-d- afhandling om ætestik og mad, altid forbundet sin akademiske interesse med sin store begejstring for maden.
   
Helle har i de sidste 22 år skrevet opskrifter og madklummer  til bla. Information, Berlingske Tidende, I Form og Familie Journalen. Hun har i de sidste 9 år været restaurantanmelder på Politikken.
   
Igennem en årrække har forfatteren arbejdet sammen med fotograf John Bendtsen og i bogen " Mine somre i Paradis" kommer samarbejdet til udtryk i de fælles bestræbelser på at vise skønheden ved Læsø som gastronomisk paradis.
Bogen er desværre nu udsolgt fra forlaget.

Helle har sammen med Læsø Jomfruhummerfestival i 2010 redigeret og udgivet "Læsøs Guld - en jomfruhummerkogebog" der indeholde omtale og beskrivelser af retter fra de første 7 år af Jomfruhummerfestivalen. Bogen kan købes på Læsø Turistbureau.

jan hurtigkarlDet er 5. gang at Jan Hurtigkarl er dommer ved Læsø Jomfruhummerfestival. I 2017 var Jan desuden dommer ved Fanø Østersfestival. Jan har siden 2008 sammen med Jacob Mielcke drevet MIELCKE & HURTIGKARL i de historiske lokaler i Haveselskabet Have på Frederiksberg.

Jan Hurtigkarl er én af de store mestre inden for Dansk Gastronomi, og genskabte sammen med sin far Roy Hurtigkarl, Erwin Lauterbach og Hans Beck Thomsen (Les Saison des amis) Det Nye Danske Køkken. Under sit arbejde på Hotel Ritz i Paris fik han for alvor fik kærlighed til de friske fantastiske råvarer, der er i sæson. Det var her, at Jan så de levende jomfruhummere for første gang. I Danmark var han vant til at de blev leveret på frost. Senere har Jan arbejdet for andre notabiliteter som den nyligt afdøde Poul Bocuse i Lyon; efter hvem kokkekonkurrencen Bocuse d’Or er opkaldt.

I årene 1975 – 1983 tonede Jan og hans far, Roy, frem på i Tv-køkkenet på DR (ledet af den navnkundige redaktør Norma Bøgedahl). Det var årene, hvor der ”kun” var en kanal og hvor far og søns anvendelse af en ny spændende råvare i den grad stimulerede efterspørgslen af disse. Hvem kendte fx Ungarsk Gullasch suppe, hvem serverede kalkuner, når der var gæstebud? Tak til Jan for denne maddannelse af os seere.
Senere drev Jan den meget smukt beliggende restaurant Jan Hurtigkarl & Co. i Ålsgårde, hvor han udviklede han et meget personligt, opfindsomt, globalt tematiseret køkken omkring en ny fremmed region hver sæson.
Jan har erhvervet en række fornemme prisen inden for gastronomiens verden som bl.a.: Årets Kok, Champagneprisen m.fl. I 2017 fik Jan endnu en pris - nemlig Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for den meget anmelderroste bog om Østers. Fotografen for denne bog er i øvrigt Lars Gundersen, som er den faste ”hoffotograf” ved Læsø Jomfruhummerstival. I 2017 udgav Jan Hurtigkarl sammen med Hans Beck Thomsen, Erwin Lauterbach og Søren Gericke, Kartoffelbogen. Igen med Lars Gundersen bag kameraet. Såvel Erwin Lauterbach som Søren Gericke har tidligere været dommere ved Jomfruhummerfestivallen.