Jomfruhummerfestivalen 2004
Deltagerne, dommerne og et galleri...
Deltagerne 2004
Paul Cunningham
Paul Cunningham - deltager og vinder 2004 -2006.
Dommer i 2011
Paul Cunnigham er født i England. Han har læst sig til sin viden og fået praktisk erfaring af flere engelske mesterkokke. Han har nu været 9 år i Danmark og har markeret sig som en af landets absolutte topkokke, både da han blandt andre steder var på Søllerød Kro og på Plaza. Hans egentlige gennembrud kom i december 2001 og åbnede Restaurant Coquus der lå i Gothersgade i det indre København.
Paul Cunningham bekender sig til det franske køkken, men hælder mest til den klassiske udgave. Dog ikke så meget, at der ikke også er plads til inspiration fra andre landes køkken. Også det danske køkken - og i særdeleshed sæsonens danske råvarer er med i Paul Cunninghams kogekunst.
Paul Cunninghams nuværende arbejdsplads: The Paul i Tivoli
Lars Jeppesen
Tidligere pølsemand, tidligere cafeejer, tidligere byrådskandidat og tidligere kok på Søværnets minelægger "Fyen". Chefkok på Sæby Søbad frem til og med juli 2004.
Nuværende arbejdsplads Elbjørn:
Lars Jeppesen og hans kæreste har omdannet en af søværnets isbrydere til en flydende restaurant, der skal ligge til kaj i Ålborg nær Limfjordsbroen.
På Elbjørn er køkkenet dansk/fransk inspireret med udgangspunkt i gode nordjyske råvarer.
René Knudsen
René Knudsen har en 6 årig uddannelse som kok og tjener. Blev rig på erfaring efter at have arbejdet på de hollandske Antiller, "Det danske hus" i Paris og i London.
I Danmark har han arbejdet på bla. de 4 årstider i Århus og åbnede sin egen restaurant René på Vor Frue Kirkeplads i Århus for ca. 17 år siden. Restaurant Réne blev af mad-magasinet "Smag & behag" udnævnt til en af landets 10 bedste restauranter.
Som 42 årig købte han Hotel Ritz i Århus og restauranten er nu flyttet til hotellet.
"For dronningen og hver mand..." Det er efter denne recept han driver restauranten.
René henvender sig til hele den brede befolkning. Det er muligt at få en Ritz-menu, som typisk er lavet af gode danske råvarer men det er også muligt at få en lidt mere eksklusiv René-menu, som er baseret på luksusvarer. Køkkenet kalder han det fleksible køkken, fordi man er med på det hele, samtidig er alt hjemmelavet og kvaliteten i top.
Uanset hvem kunden er og hvad der bestilles er servering og kvalitet den samme. Prisniveauet er ikke højere end at alle har råd til at spise på Restaurant René.
Jonas Runnberg
Jonas Runnberg er svensk kok. Han er Kökansvarig på restaurant "Gabriel", der ligger i Feskekörka (fiskekirken) i Göteborg.
Feskekörka (fiskekirken), blev bygget i 1874 som Göteborgs første fiskehall. Fisketorvet og fiskehallen fungerede, som byens midtpunkt vedr. salg af fisk frem til 1910, hvor den nye fiskerihavn blev bygget.Der har været meget omtale at byggeriet, og folket i Göteborg var hurtige til at døbe fiskehallen "Feskekörka", som jo er et navn der stadigvæk gælder i dag.I dag fungerer Fisk & Skaldyrsrestaurant " Gabriel" i Feskekörka (fiskekirken). Den ligger i et unikt miljø og tilbyder alt fra rejesandwich til hummere, østers og fiske suppe mm.
www.restaurangguiden.com
Dommerne 2004
Per Mandrup, overdommer
Per Mandrup har nydt, spist, smagt og vurderet de mange retter i samtlige 16 år Kokkekonkurrence om den Gyldne Jomfruhummerklo har været afholdt. CV’et er alenlangt: Tidligere Teammanager på Det Danske Kokkelandshold. Tildeling af en række flotte anerkendelser og ordner indenfor den gastronomiske verden, både i Danmark og Internationalt, hvor Per ofte er at finde som dommer ved konkurrencer på højt niveau. Per Mandrups hjerte banker for de unge kommende kokkestjerner, der er på vej at sætte Danmark på det Gastronomiske Verdenskort. Siden 2017 har Per været med til at skabe Culinary Institute by VejleErhverv i Food Innovation House i Vejle, med et stærk fokus på SMAG, holistisk sensorik hvor alle sanserne smager maden.
Per Mandrup hviler ikke på laurbærrene, og står i spidsen for "Smagens Univers" , som leverer konsulentydelser indenfor Hotel og Restaurantsegmentet, omkring koncept-, konkurrence-, måltids-, og opskriftudvikling Ydelser indenfor fødevarebranchen ligger på; fødevare / produktudvikling med fokus på den gastronomiske smag ved opskalering
Vores mission er ”at skabe rum for det sunde og sanselige måltid som fundament for god livskvalitet”
Kodeord er; SANS, VELSMAG, INNOVATION, MADGLÆDE, MADMODIGHED
Per Mandrup har i en periode på 6 år stået bag komfuret og drevet Michelin restauranten Les Etoile - et un Rose i København.
Helle Brønnum Carlsen
Helle Brønnum Carlsen sætter sig for 16. gang til dommerbordet til den 17. udgave af Læsø Jomfruhummerfestival – Danmarks ældste og hyggeligste kokkekonkurrence.
Dårligt at blækket tørt på denne præsentation førend at Helle har residensforlæggelse fra København Ø til Læsø og stranden i Vesterø (på Læsø tager man nemlig I STRANDEN), som det er sket hver eneste sommer i Helles liv.
Kærligheden til Kattegats Perle kommer til udtryk i Helles nyeste bogudgivelse "Mine Somre i Paradis 2", som ret naturligligt blev præsenteret på Læsø Spisehus i Påsken 2019. Bogen er fyldt for opskrifter, fortællinger mv. af Øen, som fruen holder så meget af. Og lur om den ikke bliver mulig at købe til Årets Jomfruhummerfestival.
Ud over den friske fisk og de andre overtrufne grøntsager, som bl.a. Inger og Ilse frembringer i sæsonen, nyder Helle sin daglige morgendukkert i Kattegat og det ”at kunne se langt” – det er noget helt særlig ved Læsø, siger fruen med aner tilbage til Carlsens Hotel i Vesterø.
Læsø er én af de to ting, der spiller en afgørende l rolle seminarielektor Helle Brønnum Carlsen liv. Den anden er maden, hvoraf fruen gennem snart 30 år har skrevet om, anmeldt og arbejdet med mad. Helle har i de sidste 22 år leveret opskrifter og madklummer til bl.a. Information, Berlingske Tidende, I Form, Politiken, Weekendavisen, Smag og Behag, White Guide Danmark og Familie Journal. Alle steder en højt skattet madanmelder med en stor fast læserskare. OG ikke mindst meget respekteret og afholdt af de restauranter og kokke som blev vurderet. Altid sagligt, professionelt og med høj etik, selv om talenterne måske ikke altid rakte til de eftertragtede 6 stjerner. I Weekendavisen bringes dybdegående artikler om madens forunderlige verden.
Olav Juul Gaarn Larsen
Olav Juul Gaarn Larsen har i samarbejde med Kirsten Melchiorsen skrevet kogebogen "Vi får go' fø'e på Læsø", der udkom i 1992.
Bogen er en opsamling af opskrifter, der i sagens natur bygger på de lokale råvarer af høj kvalitet, som Læsøboerne altid har rådet over.
Bogen er tænkt som et lille bidrag til at bevare og videreføre solidt afprøvede mad traditioner krydret med lidt kulturhistorie.
Ole Troelsø
Vi er glade for, at kunne oplyse, at Ole Troelsø, gastronomisk redaktør på Dagbladet Børsen har sagt ja til at være dommer i kokkekonkurrencen om "Den gyldne Jomfruhummerklo", lørdag den 1. august 2015.
Ole Troelsø har siden 1997 skrevet i Børsen om gastronomi, mad, drikke, bedømt restauranter mv.. Ligesom vi kommer med ud på dejlige vinrejser i hele Verden.
Han er oprindeligt uddannet som kok, men kom over i salg og markedsføring og tog den fire årige journalistuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole og han har siden kombineret det gastronomiske med det journalistiske.
Han er også vinskribent og udgav i 2003 bogen "Sydafrikas vine" og i 2004 bogen "Danske Vinmagere".
I 2013 udgav han bogen "Smørrebrød i Danmark - stederne, stykkerne og historien". Her er beskrevet hele smørrebrødets historie, fra det daglige brød og til celeber luksus spise i 1890érnes København. Storhedstiden igennem 1900 - tallet, til dets fald i 1970érne og endelig til dets renæssance i vore dage.
Spændende læsning, køb bogen hos Saxo.
Vi glæder os til at se Ole på Læsø igen. Han var dommer ved den første Jomfruhummerfestival i 2004 og var med til at lægge bedømmelsesgrundlaget ved kokkekonkurrencen om "Den gyldne Jomfruhummerklo".
Galleri 2004