Jomfruhummerfestivalen 2011
Deltagerne, dommerne og et galleri...
Deltagerne 2011
Henrik Jyrk
Madeleines madteater
2011- Madeleins madteater
2011- ateiler Crenn. San francisco (US) Chef de cuisine
2010 – micheal mina. San francisco (US ) Chef de partie**
2009 – coi San francisco (US) chef de partie **
2005 – The Paul. København, Danmark Souschef *
2004 - Umami. København, Danmark, kok
2002 - Le Sommelier. København, Danmark, elev
2000 - Pierre Andre, København, Danmark, elev *
Morten Klever
Kulinarisk Akademi, Oslo
Morten Klever fra Stavanger og Bergen, Norge Kulinarisk Akademi, Oslo Norge er 24 år
2005 til 2007 kokkeelev på Oscarsgate, Oslo www.restaurantoscarsgate.no
2007 til 2008 kok på Oscarsgate, Oslo, Norge (1. stjerne i Guide Michelin)
2008 til 2009 køkkenchef (Chef the partie kjøtt og fisk - 1. stjerne i Guide Michelin)
2009 køkkenchef (Brasseri blance - Chef de partie garnish)
2010 køkkenkonsulent på TV3 Norge - "Hellstrøm rydder Opp" , 3die sæson.
2011 kok på Kulinarisk Akademi www.kulinariskakademi.no
Morten Mortensen
Stradngaarden Badehotel, Læsø
Morten Mortensen, Strandgården Badehotel, Læsø.
www.badehotel.eu
2011 April - Strandgården Ass. Køkkenchef
2011 - U23 Kokkelandsholdet
2011 WorldSkills deltager
2010 Dec Udlært med sølvmedalje
2010 Jan - 2010 Aug Elev Restaurant Zürich
2009 Sep - Youngchef
2007 oktober - 2009 August Elev Restaurant Rosdahls
Har deltaget i flere konkurrencer som Youth Chef og World Skills og er på det danske U23 kokkelandshold.
Dommerne 2011
Per Mandrup, overdommer
Per Mandrup har nydt, spist, smagt og vurderet de mange retter i samtlige 16 år Kokkekonkurrence om den Gyldne Jomfruhummerklo har været afholdt. CV’et er alenlangt: Tidligere Teammanager på Det Danske Kokkelandshold. Tildeling af en række flotte anerkendelser og ordner indenfor den gastronomiske verden, både i Danmark og Internationalt, hvor Per ofte er at finde som dommer ved konkurrencer på højt niveau. Per Mandrups hjerte banker for de unge kommende kokkestjerner, der er på vej at sætte Danmark på det Gastronomiske Verdenskort. Siden 2017 har Per været med til at skabe Culinary Institute by VejleErhverv i Food Innovation House i Vejle, med et stærk fokus på SMAG, holistisk sensorik hvor alle sanserne smager maden.
Per Mandrup hviler ikke på laurbærrene, og står i spidsen for "Smagens Univers" , som leverer konsulentydelser indenfor Hotel og Restaurantsegmentet, omkring koncept-, konkurrence-, måltids-, og opskriftudvikling Ydelser indenfor fødevarebranchen ligger på; fødevare / produktudvikling med fokus på den gastronomiske smag ved opskalering
Vores mission er ”at skabe rum for det sunde og sanselige måltid som fundament for god livskvalitet”
Kodeord er; SANS, VELSMAG, INNOVATION, MADGLÆDE, MADMODIGHED
Per Mandrup har i en periode på 6 år stået bag komfuret og drevet Michelin restauranten Les Etoile - et un Rose i København.
Helle Brønnum Carlsen
Helle Brønnum Carlsen sætter sig for 16. gang til dommerbordet til den 17. udgave af Læsø Jomfruhummerfestival – Danmarks ældste og hyggeligste kokkekonkurrence.
Dårligt at blækket tørt på denne præsentation førend at Helle har residensforlæggelse fra København Ø til Læsø og stranden i Vesterø (på Læsø tager man nemlig I STRANDEN), som det er sket hver eneste sommer i Helles liv.
Kærligheden til Kattegats Perle kommer til udtryk i Helles nyeste bogudgivelse "Mine Somre i Paradis 2", som ret naturligligt blev præsenteret på Læsø Spisehus i Påsken 2019. Bogen er fyldt for opskrifter, fortællinger mv. af Øen, som fruen holder så meget af. Og lur om den ikke bliver mulig at købe til Årets Jomfruhummerfestival.
Ud over den friske fisk og de andre overtrufne grøntsager, som bl.a. Inger og Ilse frembringer i sæsonen, nyder Helle sin daglige morgendukkert i Kattegat og det ”at kunne se langt” – det er noget helt særlig ved Læsø, siger fruen med aner tilbage til Carlsens Hotel i Vesterø.
Læsø er én af de to ting, der spiller en afgørende l rolle seminarielektor Helle Brønnum Carlsen liv. Den anden er maden, hvoraf fruen gennem snart 30 år har skrevet om, anmeldt og arbejdet med mad. Helle har i de sidste 22 år leveret opskrifter og madklummer til bl.a. Information, Berlingske Tidende, I Form, Politiken, Weekendavisen, Smag og Behag, White Guide Danmark og Familie Journal. Alle steder en højt skattet madanmelder med en stor fast læserskare. OG ikke mindst meget respekteret og afholdt af de restauranter og kokke som blev vurderet. Altid sagligt, professionelt og med høj etik, selv om talenterne måske ikke altid rakte til de eftertragtede 6 stjerner. I Weekendavisen bringes dybdegående artikler om madens forunderlige verden.
Paul Cunningham
Paul Cunnigham er født i England. Han har læst sig til sin viden og fået praktisk erfaring af flere engelske mesterkokke. Han har nu været 9 år i Danmark og har markeret sig som en af landets absolutte topkokke, både da han blandt andre steder var på Søllerød Kro og på Plaza. Hans egentlige gennembrud kom i december 2001 og åbnede Restaurant Coquus der lå i Gothersgade i det indre København.
Paul Cunningham bekender sig til det franske køkken, men hælder mest til den klassiske udgave. Dog ikke så meget, at der ikke også er plads til inspiration fra andre landes køkken. Også det danske køkken - og i særdeleshed sæsonens danske råvarer er med i Paul Cunninghams kogekunst.
Paul Cunninghams nuværende arbejdsplads: The Paul i Tivoli
Keld Johnsen
Keld Johnsen (f. 1952) er ikke kun en af Danmarks dygtige kokke. Han er også vinimportør og sommelier. Han afsluttede sin kokkeuddannelse (med ros) i 1973 og var allerede dengang meget optaget af vin. Han syntes, at kokke vidste alt for lidt om vin, så han gik i gang med et grundigt selvstudium, der førte til en tredjeplads i Sopexas vinkonkurrence i 1989.
I disse år deltog han også i flere kokke-konkurrencer og vandt en række attraktive præmier. Samtidig underviste han i fransk vin på Alliance Française og på Det franske Kulturinstitut og uddannede sig til merkonom i markedsføring og afsætning.
I 1978 forpagtede han restaurant The Diplomat på den amerikanske ambassade og fik fra første dag smag for amerikanske vine. Det var vine, som dengang ikke kunne købes i Danmark, så Keld Johnsen måtte selv i gang med at importere dem. I dag importerer han vine fra 75 vingårde i flere amerikanske stater, ligesom han arrangerer amerikanske vinmiddage med indlagt foredrag om de nye vine fra spændende vinstater som Idaho, Oregon og New York.
Keld Johnsen er medlem af Dansk Sommelier Forenings bestyrelse og redaktionschef for foreningens medlemsblad. Han skriver flittigt i eget blad samt blandt andet i Smag & Behag, ligesom han har skrevet om amerikansk vin i Gyldendals Vinleksikon.
Yderligere virker han som konsulent for virksomhedskantiner. I sin virksomhed med restaurant, catering og salg af vin har han seksten medarbejdere.
Han er gift med Vibeke, der er inspektør på erhvervsskolen Hamlet. Sammen har de to børn, Anne og Morten, og i den fælles fritid interesserer de sig naturligvis for god vin og mad. De rejser således ofte til Frankrig, men også til andre europæiske vinlande. Samt naturligvis til USA.
Galleri 2011